Ikke kategoriseret

Få din hund sikkert gennem julen

Julemåneden rummer mange potentielle farer for vore hunde, da der er mange ting de ikke kan tåle, eller som er direkte giftige for dyrene.

Pas godt på julegodterne

Hold hunden væk fra mad og drikke der indeholder alkohol. Vore kæledyr tåler ikke alkohol. Hunde tåler heller ikke chokolade. Mørk chokolade indeholder stoffet theobromin, som han øge hundens hjerterytme og føre til hjerteanfald. Symptomer på chokolade forgiftning kan også være opkast, diarre, hyperaktivitet og evt. til sidst kramper. Blot 100 gram mørk chokolade kan slå en hund ihjel. Hunde kan heller ikke håndtere alkohol, og de kan blive forgiftet og dø.

Man skal også passe på brøddej. Dejen kan hæve i dyret mave og forårsage at dyret bliver oppustet. For et par år siden havde vi en hund inde på klinikken der nærmest var livløs efter at have ædt dej. Hunden var oppustet da dejen havde gæret i tarmene og maven. Vi tjekkede dyrets promille, og det viste sig at den var 4 promille, så hunden var ”bare” fuld. Efter at have været på drop en dags tid, var hunden sig selv igen.

Mandler og rosiner er heller ikke godt for vore hunde. Et stof i mandler og nødder kan give feber, hjerteproblemer og lammelse. Man kan ikke sige hvor mange rosiner et dyr kan tåle, så lad derfor være med at give dyret rosiner.

Gåseskrog, andeben eller svineknogler fra flæskestegen er uimodståelige for mange hunde, men de må ikke stå frit fremme, så dyret kan komme til dem i et ubevogtet øjeblik. Knoglerne kan sætte sig fast i halsen, eller de kan give forstoppelse, eller slå maven i stykker så der opstår diarre. Pas også på at skraldespanden og affaldsbeholderen er forsvarlig lukket, da nogle hunde kan finde på at flå den i stykker for at få adgang til juleresterne.. Rigtig fed mad tåler vore kæledyr heller ikke, og kommer dyret uforvarende til at spise en masse fedt, ellers rester fra bordet, kan alvorlige mavetilfælde let opstå, da hunden kan få akut betændelse i bugspytkirtlen. Er hunden i forvejen overvægtig, er risikoen for at blive syg større..

Avocado som er sunde for os mennesker, er direkte giftige for hunde. Det samme gælder guacamole. Frugten indeholder kemiske stoffer der skader dyrets organer.

Frugtsten er heller ikke sundt for dyrene. Stenene indeholder cyanid, og specielt ved små hunde kan det føre til døden.

Juletræet er farligt

Man skal tænke sig godt om, hvad man putter på juletræet, for hunde er nysgerrige, så julehjerter og kræmmerhuse med godter tiltrækker sig dyrenes opmærksomhed, og de kan let komme til at æde ”det hele”, og det kan give maveproblemer. Pynten i sig selv kan også være farlig, og sluger en hund noget ståltråd eller andet pynt, kan det være meget farligt. Det samme gælder gavebånd , som dyrene elsker at lege med, men sluger de det, kan det være meget problematisk.

Pas også på levende lys, for en logrende hale kommer let ind i flammen eller kan vælte tingene. Det er tit stearinlys på de nederste grene der er de farligste.. Har man elektriske lysranker, skal man igen være påpasselig, for især hvalpe vil gerne bide i ledninger, og det kan give nogle slemme forbrændinger i munden, når ledningerne korssluttes.

Med ønsker om en god jul