Nye rejseregler
Den 1/1-2012 bortfaldt nogle af særreglerne for rejse til Sverige:
Kravet om rabiesantistoftiter test og ormekur faldt bort fra 1. januar 2012.
Når dyret fremover skal rejse til Sverige, gælder de samme regler, som for resten af EU;
- Dyret skal være tydeligt ID-mærket
- Dyret skal have et udfyldt gyldigt pas
- Dyret skal være Rabies vaccineret mindst 21 dage før indrejse
- Det skal anmeldes til de svenske toldmyndigheder umiddelbart efter indførslen.
Særregler for rejse til Norge:
Dyr, der skal til Norge, skal stadig behandles med ormekur mod bændelorm i løbet af de sidste 10 dage før indførsel. Denne behandling skal gentages i løbet af de første 7 dage efter indførsel til Norge. De norske myndigheder har planer om at ændre kravet om ormekur.
Der ud over gælder samme regler som til resten af EU.
Vær opmærksom på at Transit-regler til Bornholm bortfalder.
Transit-reglen, som tidligere var en undtagelsesregel omkring rabies vaccinering, bortfalder. Det vil sige at hunde, der fremover skal rejse til Bornholm, skal opfylde ovenstående krav om indrejse til Sverige.
Særregler for rejse til England, Irland, Malta, Finland og Skotland:
Fra 1. januar 2012 skal hunde, katte og Fritter, der skal med til UK opfylde disse krav:
- Gyldig id-mærkning med mikrochip
- Gyldig rabiesvaccination – skal være foretaget efter mikrochip isættelse – og der skal være gået mindst 21 dage efter vaccinationen.
- EU kæledyrspas
- OBS – dyret skal indføres til UK via en godkendt rute.
- Behandling mod bændelorm 1-5 dage før indrejse.
- Der er ikke længere krav om behandling for flåter
- Se i øvrigt www.defra.gov.uk/pets for yderligere oplysninger.
Reglerne ændrer sig hurtigt.
Derfor er det vigtigt at følge med på Fødevarestyrelsens hjemmeside

